Fedt tilbehør til boligen

Nu hvor sommeren er rigtig godt på vej med høje temperaturer og indbydelse til hav og strand, så kunne boligen også samtidig få en opfrisker, så den også fremstår sommerlig og frisk. Det kræver ikke så meget, som du måske frygter. Blot en lille smule nips og tilbehør her og der, så er den hurtigt klaret.

Nyt anderledes tapet

Beklæd et lille hjørne af dit køkken, måske der hvor du spiser, med noget anderledes tapet. Det kunne eksempelvis være tapet med macarons, hvis du er meget kageglad, eller blomster hvis du har tendens til grønne fingre. Fantasien sætter kun sine grænser, og det gør køkkenet en anelse mere hyggeligt at befinde sig i, da der opstår en hyggekrog, hvor man kan sidde og få sin eftermiddagskaffe.

Bogbord

Hvad der er rigtig hyggeligt i en stue, er et bogbord. Som ordet selv fortæller, er det et bord bestående og bygget af bøger med en flot selvvalgt bordplade foroven. Det fremstår meget hyggeligt og enkelt i stuen, da det blot er en bunke gamle bøger stablet stabilt på hinanden. For at gøre det lidt mere stylish, kunne man eksempelvis vælge en rød bordplade i glas, da farven vil give lidt ekstra fylde til rummet. Hvordan bordet skal se ud, og hvor stort det skal være, er helt op til dig.

Mal væggene

Du læste rigtigt, kvinde. Prøv at mal væggene, og vær bare lige så modig som mænd er. For mænd er nok desværre, kvinder, generelt mere farve-modige end os kvinder, der mere er til farvet nips og tekstiler. Men malede vægge giver faktisk en utrolig fantastisk effekt, – så vær modig. Prøv dig/jer frem, for – I kan altid male om, hvis resultatet ikke blev helt som ønsket. Man kan sagtens have en rød, en blå og en grøn stue i forlængelse af hinanden, – hvis farverne har samme intensitet og dybde. Undgå for massive kontraster. Postkasserøde og solgule vægge i samme stue vil skrige til hinanden: – dét er for meget kontrast. Det kan lyde lidt vildt, men ellers prøv i det stille og rolige, og arbejd jer stille og roligt frem i boligen som månederne går.