Hjemmelavet ansigtsmaske

Ansigtsmasker er herlige! Dog kan det godt være lidt dyrt i længden at forkæle sig selv på denne måde, men så er det godt at man kan lave en hjemmelavet ansigsmaske, som er mindst lige så god og effektiv som dem fra Matas og andre butikker. Samtidig med at det også er billigere er det også meget hyggeligere, da du selv skal stå og lave ansigtsmasken – hvilket jo kan gøres sammen med flere af dine veninder! Så se at komme i gang med at forkæle dig selv og din hud.

Hjemmelavet ansigtsmaske

Dybderensende maske til fedtet hud

  • 15g gær
  • 1 banan
  • 2 spsk. varm kamille-the
  • 1 spsk. honning
  • 1 æggeblomme

Bland gæren i en blanding af honning og varm kamille-the. Tilsæt banan og æggeblomme. Giv det en omgang i blenderen – eller pisk grundigt, til blandingen er jævn. Massér masken ind i ansigtet og lad den sidde i cirka seks minutter. Skyl efter med lunkent vand – og husk at bruge en god, plejende fugtighedscremecreme bagefter.

Facts: Gær er udrensende. Æggeblomme og banan giver fugt. Kamille beroliger og honning plejer og heler og er samtidig bakteriedræbende. Alt i alt en super kombination til at rense ud helt ned i porerne.

Havregrynsmaske til sart hud

  • En halv håndfuld havregryn
  • 1 æggeblomme
  • 25 g. smør

Knus havregrynene fint i en morter. Smelt smørret, og lad det køle af, til det er lunkent. Bland havregryn og æggeblomme i smørret. Lad blandingen køle ned, og massér den blidt ind i huden. Lad masken sidde i ti minutter, og skyl godt med lunkent vand.
Facts: Havregrynene virker peelende på huden, så døde hudceller falder af, og æggeblommen giver masser af fugt. Smørret binder blandingen sammen og gør huden blød. Her er en super effektiv – og meget billig – maske.

Håber, at en af maskerne rammer dit behov. Ellers er der rige muligheder at finde på nettet på billige hjemmelavede masker. Det er skønt.

Skriv et svar