Sådan får man hjemmelavede møbler

Det gælder om at indrette boligen bedst muligt, så man får fuld valuta for hver kvadratmeter. Dette kan være svært med moderne møbler og deres størrelse, idet man nemmere kan få plads til hjemmelavede og skræddersyede møbler. En reol og en sofa og bord kan nemt tilpasses på de svære og utilgængelige steder i boligen. Læs her en artikel fra ALTfordamerne.dk om en familie med hjemmelavede møbler i en trang lejlighed i København. Her kan man finde inspiration til sin egen boligindretning.

Udnyt hver kvadratmeter

 

Bor man med tre små børn i en lejlighed på fjerde sal på Nørrebro skal hver kvadratmeter udnyttes optimalt – også det superlækre tørreloft. Men så er det jo heldigt, at Mia Svenningsen og hendes mand kan bygge, sy og ikke mindst – tænke praktisk. Da Mia og Henrik for seks år siden købte deres 4. sals lejlighed på Nørrebro, besluttede de sig med det samme for at inddrage tørreloftet til reel beboelse. Og fra at have købt en bolig, der var okay i størrelsen til to, fik de pludselig, hvad der føltes som rigtig meget plads.

Byg-selv møbler

 

Mia er uddannet pædagog, og Henrik arbejder som pædagog. Det giver selvsagt ikke jordens mest fyrstelige lønninger, og derfor er det ekstra praktisk, at Henrik er handymand. Han har selv bygget flere af hjemmets møbler, hvilket ikke bare har gjort løsningerne billigere, men også givet mulighed for at designe dem, så de opfylder familiens behov for opbevaring.

Møblerne tæller blandt andet en lang radiatorskjuler på tørreloftet, som har låg og opbevaring bagtil, en spisebænk med indbygget rum og smalle hylder i køkkenet og på badeværelset, der præcis udnytter rådighedspladsen. Rent stilmæssigt bærer boligen præg af parrets hang til at blande loppefund med nyt design og ja, de hjemmelavede møbler.

Derfor var vi f.eks. heller ikke det mindste i tvivl om, at vi havde et sandt loppefund mellem hænderne, da vi stødte på de gamle hattehylder fra DSB. Det minder os om mange ture i sommerlandet, da vi var børn, siger Mia.

Skriv et svar